Madklubbens
Mødelokaler
Madklubben har mange restauranter på tværs af landet. Nogle af restauranterne har mindre lokaler, der egner sig specielt godt til afholdelse af møder. Det er en samlet løsning, hvor vi står for lokalet og forplejningen. Konceptet henvender sig til jer, der gerne vil flytte kontoret ud for en enkelt dag, eller mangler plads til et større møde.
Derudover tilbyder Madklubben Catering skræddersyede mødeforplejningsløsninger til virksomheder i København og på Sjælland. På denne måde bliver det nemt for din virksomhed at afholde møder, konferencer, receptioner og frokoster inhouse – vi kan altså hjælpe med at gøre et forretningsmøde til en oplevelse.
Mødetyper
Nedenfor kan I se eksempler på hvilke typer møder, I kan afholde på vores lokationer. Der er altid mulighed for at skræddersy det enkelte møde således, at det passer til jeres behov. Det er ikke alle restauranter, der tilbyder alle løsninger, men vi er altid behjælpelige med at finde frem til en løsning, I er tilfredse med.
Lokationer
Læs dig gennem vores forskellige lokationer nedenfor. Vi har restauranter placeret i hele landet, men ikke alle har specifikke mødelokaler, der egner sig til formålet. Vi er dog fleksible og hjælper gerne med en løsning, både I og vi kan være tilfredse med, på en af vores andre lokationer, hvis I ønsker det.
København
Bistro Royal
På Bistro Royal har vi flere mødelokaler, som du kan vælge i mellem. Restauranten er placeret i hjertet af København på Kongens Nytorv. Når du træder ind på Bistro Royal fornemmer du med det samme, den herskabelige følelse, som restauranten har.
Vi har to forskellige mødelokaler tilgængelige:
- LE PETIT ROYAL
Kapacitet: 5-8 personer - LE CHAMBRE ROYAL
Kapacitet: 20-30 personer
Det er også muligt at booke de to lokaler sammen, da de er placeret i forlængelse af hinanden på 1. salen. Her vil der være plads til 38 personer.
Begge lokaler er udstyret med AV-udstyr og TV-skærm. På denne måde vil det være nemt for jer at afholde møde på restauranten.
Madklubben Østerbro
Madklubben Østerbro er placeret midt på Østerbrogade lige bagved Østerbro Stadion. Restauranten er en oase med gulvlange vinduer samt en orangeri-stemning.
Vi har et mødelokale tilgængeligt:
- GULDSALEN
Kapacitet: 40-80 personer
Restauranten har yderligere et stort semiprivat område med plads til op til 110 personer, som kan benyttes til større workshops.
Guldsalen har højt til loftet og store vinduespartier – lokalet har endda naturligt ovenlys. Dørene kan lukkes, så I kan være helt privat.
Aarhus
Lupo Aarhus
På Lupo har vi et større lokale, hvis I skal afholde et stort møde. Restauranten ligger centralt placeret i Aarhus i smukke omgivelser. Restauranten serverer mad inspireret af det klassiske Italien – og servicen er selvfølgelig i den italienske ånd.
Vi har et mødelokale tilgængelige:
- MAGRETHESALEN
Kapacitet: 35-47 personer
Lokalet er udstyret med AV-udstyr. På denne måde vil det være nemt for jer at afholde møde på restauranten. Magrethesalen har egen indgang og toiletter, og det er derfor muligt at afholde møde i helt private omgivelser.
Odense
Madklubben Odense
I centrum af Odense, midt på Jernbanegade, ligger Madklubben Odense. Restauranten emmer af hygge, og er indrettet med respekt for nordisk design.
Vi har et mødelokale tilgængeligt:
- PRIVATLOKALE
Kapacitet: 35-50 personer
Lokalet egner sig specielt godt til større møder, hvor I skal samles mange mennesker. Hvis I derimod er færre personer, kan I altid række ud til os, og vi vil prøve at finde en løsning.
Privatlokalet er udstyret med AV-udstyr og TV-skærme. Lokalet har egen privat indgang og et privat toilet – på denne måde kan I være for jer selv under hele mødet.
Esbjerg
Madklubben Esbjerg
På Skolegade i Esbjerg ligger Madklubbens restaurant. I restauranten er der skruet op for den gode stemning med en simpel og minimalistisk indretning.
Vi har et mødelokale tilgængeligt:
- 1. SALEN
Kapacitet: 35-50 personer
Lokalet befinder sig på førstesalen – faktisk lige ovenpå vores cocktailbar, entre, der er nabo til Madklubben Esbjerg.
Lokalet er afskærmet fra resten af restauranten, så I kan sidde i private omgivelser. Her er I omgivet af et smukt lysindfald fra bygningens skråvinduer. Lokalet har AV-udstyr.
Mødeforplejning
Catering
Madklubben Catering tilbyder en løsning til jer, der ønsker at afholde mødet på jeres eget kontor, men stadig ønsker forplejning med god smag og kvalitet.